Kundeservice tlf.: 70 70 23 70 (man-fredag 9.00-17.00)

Mørklægningsgardiner

Mørklægningsgardiner

Har du brug for at lukke lyset ude, kan du bruge mørklægningsgardiner. Lyset dæmpes eller afskærmes helt – alt efter hvilken model, du vælger. Et mørklægningsgardin er oplagt til soveværelset og børneværelset, så du kan skærme for lyset og sikre en god søvn.

Det er også for mange blevet populært at have mørklægningsgardiner i stuen, da afskærmningen sikrer dig en rigtig god filmoplevelse. Med et mørklægningsgardin kan du desuden sidde ved computeren uden at blive generet af skarpt sollys. 

Gardinerne findes i dag i utallige variationer, så du ikke behøver at gå på kompromis med hverken funktionalitet eller stil. Nedenfor finder du vores forskellige typer af gardiner til mørklægning, hvor du kan lade dig inspirere. God fornøjelse!

Mørklægnings rullegardiner
Mørklægnings plissegardiner
Lamelgardiner - Mørklægning
Foldegardiner - Mørklægning
Mørklægnings persienner
VELUX mørklægningsgardiner
FAKRO gardiner
 

Mørklægningsgardiner til alle type vinduer

Mørklægningsgardiner kan leveres til næsten alle vinduer med eller uden sidelister, og de er blevet meget populære til ovenlysvinduer med f.eks. et Velux gardin. Gardinerne giver et bedre indeklima, da de mindsker varmetab og samtidig reducerer varmen fra solen, så rummet ikke bliver alt for varmt.

Vi leverer alle vores mørklægningsgardiner med beslag og skruer, så de er klar til opsætning.
 

Plisségardiner med mørklægning

Plisségardinerne er en elegant løsning til dit vindue – selv med mørklægning. Ønsker du plisségardiner som mørklægningsgardiner, kan du vælge mellem 2 forskellige stoftyper: Vi tilbyder det almindelige plisségardin, Omega, hvor stoffet er med enkelt lags stof og typen Duette med dobbelt lags stof. Fordelen ved det dobbelt lags stof er, at den ikke har synlige huller i stoffet til snorene, hvor der kan komme lidt lys igennem.

Du kan få mørklægnings plisségardiner med og uden betjeningssnor eller som flyvende plisségardin (også kaldet up and down gardiner).
 

Lamelgardiner med mørklægning

Lamelgardiner som mørklægningsgardiner er en rigtig god løsning til både soveværelser og stuer. Selve stoffet er 100% lystæt. Dog vil overlappet mellem lamellerne give lidt lysindfald, så lokalet ikke er totalt mørklagt. Har du et ønske om en total mørklægning i eksempelvis soveværelset, er lamelgardiner derfor ikke det rigtige valg.

Flere og flere vælger mørklægningslameller til stuen. Det sikrer en god oplevelse foran fjernsynet og giver samtidig mulighed for et dejligt lysindfald, når lamellerne drejes eller trækkes fra.
 

Foldegardiner med mørklægning

Foldegardiner som mørklægningsgardin er velegnet til værelser og soveværelser. Mørklægningsstoffet til foldegardinerne er næsten 100% lystætte, så ønsker du en flot og dekorativ gardinløsning til soveværelset kan et mørklægningsfoldegardin være en mulighed.

Vi har en stort udvalg i både ensfarvede og mønstrede mørklægningsgardiner med foldeeffekt. Vi har tilmed foldegardiner med motiver, der passer godt til børneværelset.

Persienner med mørklægning

Mørklægningspersienner lukker meget af for lyset og forhindrer alt indkig fra gaden. Vores persienner er lavet i den kraftige 0,22 mm lamel, så du undgår uheldige knæk og folder på dine persienner. Vi kan levere mørklægningspersienner på nøjagtige mål og i mange forskellige flotte farver.
 

VELUX & FAKRO mørklægningsgardiner

Har du tag- eller ovenlysvinduer? Vi tilbyder over 8.000 forskellige mørklægningsgardiner fra VELUX & FAKRO. Med så mange muligheder kan du være sikker på at finde en ideel løsning til dit hjem.

Et VELUX mørklægningsgardin er et godt valg til sove- og børneværelset. Gardinerne mørklægger rummet 100% og holder varmen ude med op til 21%, så I kan få en god nats søvn. I stuen bidrager mørklægning endvidere til den rette biografstemning foran fjernsynet.

VELUX mørklægningsgardiner bidrager til dit indeklima, da de som nævnt hjælper med at holde varmen ude. Du kan kombinere gardinet med et insektnet, så du slipper for myg og hvepse inden døre. Ønsker du et behageligt, skærmet lysindfald om dagen, kan du vælge et kombiplisségardin og således kombinere mørklægning med plisségardinet i en elegant løsning.