Lamelgardiner
Lamelgardiner
Lamelgardiner skaber balance i rummet med sine stilfulde lodrette linjer. Gardinerne er især velegnede til store vinduespartier, panoramavinduer eller som rumdeler. Du indstiller selv lysindfaldet ved at dreje på lamellerne. Vil du lukke helt af for sollyset, kan du også få lamelgardiner til mørklægning. Lamelgardinerne er desuden effektive til at begrænse indkig udefra, men stadig lukke lys ind i rummet.
Nedenfor kan du læse mere om vores lamelgardiner. Vælg mellem 3 forskellige lamelbredder og mere end 100 forskellige farver. Alle gardiner er i høj kvalitet med moderne design, og vi giver dig 5 års garanti på vores lamelgardiner. God fornøjelse med dit indkøb!
Stilfulde lamelgardiner tilpasset dine vinduer
Lamelgardiner kan nemt tilpasses de fleste vinduestyper, og du kan også have disse gardiner i skrå, buede og trekantede vinduer. Hvis du ønsker det, kan vi desuden tilpasse lamelgardinerne efter mål, så de passer præcis til dine vinduer. Send evt. bud efter gardinbussen, vi står til rådighed og hjælper eksempelvis hvis dine vinduer, går op i kip i endegavlen. Når vi leverer lamelgardiner til skrå vinduer, skal vi blot have de præcise mål hele vejen rundt.
Betjening – manuel eller med motor
Elektriske gardiner
Vi leverer lamelgardinerne med stærke betjeningssnore til at trække gardinet til siden og med kædesnor til drejelamellerne. Du kan frit vælge, hvor snorene skal sidde. Som standard leverer vi dem med manuel betjening, men du kan også vælge elektriske gardiner med batterimotor eller motor med fjernbetjening. Også varianter til skrå vinduer kan leveres med motor.
De elektriske gardiner er udstyret med en funktion til nulstilling. Du trækker i kædesnoren indtil du hører en "snurrelyd". Så hænger alle lamellerne helt lige igen. Vores lameller lukker med 160 grader, hvilket giver den tættest mulige lukning. Vi leverer desuden lamelgardinerne med en vinduespudsningsknap. Den gør, at du kan skubbe lamellerne væk fra den side, de er parkeret i. Det gør det nemmere at rengøre karmen og vinduet.
Nem montering
Når du bestiller hos os, kan du frit vælge mellem lamelgardiner med loft- eller vægbeslag. Når beslagene er monteret i loftet eller væggen skal lameller, bundvægte og bundkæder blot klikkes på. Så er monteringen færdig.
Husk altid at læse opmålings- og monteringsvejledningen til lamelgardiner
Vedlighold og rengøring
Alle vores lamelgardiner er vedligeholdelsesfri, så du ikke skal tænke på efterbehandling eller smøring.
Mange af vores gardiner kan maskinvaskes ved 30°. Disse gardiner er markeret med "vaskbar", når du bestiller. De kan rengøres med en fugtig klud. Undgå at benytte opløsningsmidler såsom sulfo.
Kontakt os gerne, hvis du ønsker råd og yderligere vejledning.
Parkeringsbredde
Her kan du se, hvor meget dit lamelgardin kommer til at fylde i vinduet, når det er kørt til siden.
Vi har den mindsteparkeringsbredde. Afstanden fra toppen på overkassen til overkanten af lamellen er kun 3,7 cm.
Se også vores: