Kundeservice tlf.: 70 70 23 70 (man-fredag 9.00-17.00)

Go´ til gulve & gardiner



Sisal tæpper

Sisaltæpper

Sisaltæpper er slidstærke og holder sig pæne, selvom de bliver brugt. Derfor egner de sig godt til rum, hvor der er meget trafik; herunder gangarealer og trapper. Vores sisaltæpper er fremstillet af plantefibre, der kan optage og afgive fugt. Det styrker indeklimaet i dit hjem. Vælg mellem vores prisvenlige sisaltæpper i god kvalitet eller forkæl dit hjem med et Dansk produceret Sisal Rib - de lux tæppe i ekstra høj og slidstærk kvalitet.

Du finder vores udvalg af populære sisaltæpper herunder. Vælg farve, indtast mål og se prisen på tæppet. God fornøjelse!

Sisaltæppe
Sisaltæppe - Sisal Rib

Naturlige sisaltæpper

Vores sisaltæpper i naturfibre virker afkølende om sommeren og varmer om vinteren. Især i rum med tør eller varm luft virker sisaltæpper som en form for klimaanlæg. Sisaltæpper er antistatiske, og de er derfor et oplagt valg, hvis du skal have tæpper i en rum med computere eller andre apparater, der ikke tåler statisk elektricitet. Og så er sisaltæpper tilmed trinlyddæmpende!

Med sisaltæpper får du altså et smukt tæppe med behagelig temperatur og den fordel, at det dæmper lyden af trin.

Bestil nye sisaltæpper i dag og glæd dig til komfort i høj kvalitet!  

 

Montering af sisaltæpper

Når sisaltæppet optager og afgiver fugtighed, kan det ændre sig en smule i størrelsen. Derfor anbefaler vi, at du limer tæppet fast til gulvet. Du kan klare arbejdet selv i mindre rum som entreen, men ønsker du sisaltæpper i større rum, anbefaler vi, at du lader os montere tæppet for dig. Så er du sikker på et flot resultat uden buler.

Lægger du tæppet selv, kan du vælge en vådlimning, hvor tæppet monteres imens limen stadig er våd eller en såkaldt slip-let limning, hvor en primer beskytter gulvet, så du kan få tæppet af igen uden skader.

 

Vejledning ved montering

Start med at skære tæppet nøjagtigt til. Træk derefter tæppet halvvejs tilbage, påfør lim på det rene og tørre gulv og lad limen tørre i den anbefalede tid. Rul derefter tæppet ud over gulvet og træd det forsigtigt på plads. Vær især opmærksom på at få trykket kanter og eventuelle samlinger godt på plads.