Kundeservice tlf.: 70 70 23 70 (9.00-17.00)

Go´ til gulve & gardiner


Indkøbskurv: 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Gardiner

Gardiner i mange varianter

Det kan være svært at vælge gardiner! Hvilket materiale skal gardinerne være i? Hvilke farver eller mønstre passer bedst til lige præcis dit hjem og din indretning? Du skal eksempelvis tage valget, om det skal være mørklægningsgardiner, eller om du i virkeligheden bare har brug for et gardin, der dæmper lysindfaldet i rummet. Nedenfor finder du et stort udvalg af gardiner, som kan købes direkte i vores onlineshop.

De mange gardintyper er inddelt i naturlige kategorier, så du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik og lade dig inspirere, før du køber. God fornøjelse!

Rullegardiner
Mørklægningsgardiner
Plisségardiner
Lamelgardiner
Foldegardiner
Færdigsyede gardiner
VELUX gardiner
FAKRO gardiner
Tilbehør til gardiner

Færdigsyede gardiner

Fordelen ved at bestille dine nye gardiner hos os er, at alle gardiner er skræddersyet efter mål. Det betyder, at du helt selv kan bestemme, hvordan gardinet skal omfavne dine vinduespartier. På den måde vil gardinerne passe perfekt til dit hjem uanset rummets dimension. Derudover kan du tilvælge elementer såsom betjeningsside, beslag og forskellige løsninger på afslutninger. Detaljer, der er med til at gøre dine gardiner helt unikke.
Som noget nyt kan vi også tilbyde færdigsyede gardiner med digitaltryk, hvilket er en helt ny måde at dekorere vinduer på. Se de mange forskellige gardiner under færdigsyede gardiner.

Rullegardiner

Vores helt nye kollektion af rullegardiner med flere hundrede farver og mønstre sikrer gode muligheder for, at du finder, hvad du søger. Samtidig kan du lade dig inspirere og få mange nye idéer til boligindretningen. Rullegardiner er en klassisk gardinløsning, som aldrig går af mode. Med de mange farver, egenskaber samt forskellige afslutninger er der et utal af muligheder for at skabe lige præcis det gardin og det udtryk, du ønsker. Vælg eksempelvis et minimalistisk gardin eller måske et rullegardin med et mere romantisk udtryk.

Mørklægningsgardiner

Et mørklægningsgardin er et gardin, der er særligt velegnet til værelser og soveværelser. For at få en større filmoplevelse sammen vælger flere og flere også at opsætte mørklægningsgardiner i TV-stuen. Hos JEMTEX leverer vi vores mørklægningsgardiner enten som et almindeligt rullegardin eller med kassette og sidelister, så der opnås 100% mørklægning. Bemærk: Selv de hvide mørklægningsgardiner er 100% lystætte! Oftest leveres mørklægningsgardiner med hvid bagside, selvom forsiden inde i rummet eksempelvis er blå. Mørklægningsgardinet kan ligeledes leveres med en aluminiumsbagside for at reducere varmen fra vinduet.

Plisségardiner

Lille, let og elegant gardin til store såvel som små vinduer. Plisségardiner findes i mange forskellige modeller; vælg eksempelvis det almindelige plisségardin med betjeningssnor, det flyvende plisségardin (også kaldet UP & DOWN plisségardin) eller en af de mange andre modeller. Kun fantasien sætter grænser! Plisségardiner vinder mere og mere indpas på værelserne, da de i dag kan leveres som mørklægningsplisségardiner. Stoffet på et plisségardin har som oftest en belægning på bagsiden, der reflekterer solens stråler og varmen. Dette medfører, at du ved at benytte et sådan plisségardin opnår en væsentlig forbedring af husets indeklima. Herudover findes der plisségardiner, hvor stoffet er i stand til at blokere UV-bestrålingen, der ellers bleger og ødelægger stuens møbler og tæpper.

Lamelgardiner

Lamelgardiner skaber både lys og solafskærmning i lokalet. Vælger du et lamelgardin, får du et enkelt og flot gardin beregnet til større vinduespartier. Udtrykket er rene linier og ren stil, hvorfor det også er et populært valg i mange virksomheder. I vores helt nye kollektion kan du vælge mellem mere end 100 flotte farver, som vil være med til at danne rammen om dit hjem eller dine lokaler. Hos JEMTEX producerer vi lamelgardiner i alle former (skrå, buede eller trekantet) og størrelser, hvor du også har mulighed for at tilvælge motorstyring via Somfys fjernbetjeninger eller eksempelvis via dit eget IHC/ B&O anlæg.

Foldegardiner

Foldegardiner, eller liftgardiner som de kaldes i dagligt sprog, er en smuk og romantisk gardinløsning. JEMTEX leverer mange forskellige typer af liftsystemer/foldegardiner; systemerne findes i de traditionelle systemer med velcro og i de nyeste, moderne kassettelift-systemer. Nogle modeller kan sågar også leveres med motor og fjernbetjening. Det store udvalg i stoffer og de mange varierede systemtyper giver dig derfor et væld af muligheder. Bemærk, at alle vores stoffer er vaskbare ved 30° – dog anbefales rens.

VELUX, FAKRO & ROTO gardiner

Vi tilbyder et komplet, bredt sortiment i gardiner til ovenlysvinduer. I menuen ovenfor er alle vores originale produkter fra VELUX, FAKRO & ROTO inddelt i hver sin kategori. Dette for at give dig det største overblik, så du nemt og hurtigt kan finde, hvad du søger. Vores sortiment byder på mere end 50.000 forskellige gardinløsninger. Mulighederne er altså mange og kun fantasien sætter grænser for den ideelle indretning af dit hjem. VELUX mørklægningsgardiner er et populært valg til både opholdsrum og soveværelser. Det skyldes bl.a., at et VELUX mørklægningsgardin hjælper med at holde varmen ude med op til 21% og samtidig mørklægger rummet 100%. VELUX mørklægningsgardiner kan kombineres med et VELUX insektnet eller en VELUX markise. Overvejer du at bestille et VELUX kombiplisségardin? Et sådan gardin kan monteres med samme løsning som mørklægningsgardinet. På den måde kan du i dagstimerne både skabe mørklægning og få et behageligt lysindfald igennem plisségardinet.