Jemtex ApS tilbud.php
E-mærket

Monteringsvejledning til alu persienner

Tilbage til Alu persienner

Opmåling af alu persienner:

Se større billede

Det anbefales altid at tage mindst 3 kontrolmål på både bredde og højde. Ved montering inde i vinduet (mellem karme) beregnes persiennens færdige mål som: (Mål der skal opgives til JEMTEX).

---- Mindste murmåls bredde minus 1 cm. ----
---- Mindste murmåls højde minus 1 cm. ----

I pakken finder du følgende:

Se større billede

Combi beslag kan bruges til både loft og væg.

Se større billede

Persienner klar til opsætning og brug.

Montering af alu persienne i loft eller på væg:

Se større billede

1. Start med at montere beslagene i væg eller loft med de medfølgende skruer. Sørg først for at markere med en blyant, hvor beslagene skal sidde.

Se større billede

2. Monteringen sker ved at hægte forkanten af overkassen på beslagene. Dernæst skubbes bagkanten op i beslagene, og overkassen sidder nu løst fast i beslagene.

Se større billede

3. Løft bagkanten helt op mod beslagene, samtidigt med at beslagene låses ved at dreje palerne helt ind til overkassen (mod venstre).

Vedligeholdelse:

JEMTEX persiennen er fremstillet af de bedste materialer i stål og aluminium. Lakeringen er udført med højeste teknologi, og persienner fra JEMTEX har derfor lang levetid.

For at De kan få glæde af Deres persienne i mange år, skal den vedligeholdes korrekt. En JEMTEX persienne renholdes nemt som følger:

Den almindelige daglige rengøring er bedst og mest skånsom, når der benyttes en støvsuger forsynet med et fladt mundstykke med børster.

Ved stærk tilsmudsning bruges en blød børste eller en svamp med mildt, lunkent sæbevand.

Efter afvaskning skylles der efter med almindeligt rent vand tilsat lidt afspændingsmiddel til opvaskemaskiner. Afspændingsmidlet bevirker, at persiennen tørrer uden aflejring af kalkpletter, og at den beholder sin blanke overflade.

Levering & garanti:

Kontrollér omgående efter modtagelsen af persiennen om der er fejl eller mangler.

Reklamation af fejl og mangler skal ske omgående til JEMTEX´s service afdeling på tlf.: 98 51 20 44 eller pr. e-mail på adressen: service@jemtex.dk.

Der ydes garanti på JEMTEX persienner i henhold til købeloven.

Garantien gælder kun såfremt persiennen bliver benyttet til normal brug, og er monteret efter monteringsvejledningen. Såfremt persiennen afkortes i bredden eller højden efter leveringen bortfalder garantien. Ved forkert betjening eller vold mod persiennen bortfalder garantien.

Rustdannelser på overkasse eller bundliste er ikke dækket af garantien, med mindre persiennen er bestilt specielt til vådrum eller andre miljøer med høj luftfugtighed, f. eks. poolrum/baderum og fritidshuse med store temperatursvingninger.

JEMTEX persiennen kan efter ordre leveres med rustfri overkasse og  bundliste i aluminium. Kontakt venligst JEMTEX.dk hvis dette ønskes.

JEMTEX persiennen produceres med følgende tolerancer:

---- Bredde tolerance +/- 2 mm ---- Højde tolerance - 1,0 cm / + 1,5 cm.

Varen må kun sendes retur efter JEMTEX´s service afdeling er kontaktet på tlf.: 98 51 20 44 eller pr. e-mail på adressen: service@jemtex.dk.

Tilbage til Alu persienner

Ulstrupvej 12 • Valsgård • 9500 Hobro • Tlf.: 70 70 23 70 • info@jemtex.dk • CVR 27556531 • © Copyright 2004-2012

Sitemap Rollo